Et liv uden stress kommer ikke af sig selv.

Hvis du er online hele tiden, er det så meget desto vigtigere, at du faktisk holder fri, når du tager på ferie. Giv dig selv en pause. Det betaler sig.

Stress.

De fleste kender ordet, men bruger det forskelligt.

Hver 4. sygemelding skyldes stress. Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. stress, der koster samfundet 14 mia. kroner om året. En halv million danskere har symptomer på stress hver eneste dag.

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at stress i 2020 bliver en af de væsentligste årsager til sygdom.

Mennesker med grænseløst arbejde er særligt udsatte i forhold til at få stress. Fast arbejdstid er afløst af muligheden for at arbejde fleksibelt. Opgaver kan løses overalt til hver en tid.

 

Når krop og livsstil støder sammen

Antallet af personer med grænseløst arbejde og fleksible arbejdssituationer er voksende.

It-konsulenter, undervisere, forskere og ledere arbejder typisk grænseløst og løser opgaver uden fast arbejdstid.
De er online konstant. De tjekker deres mails, uanset hvor de er eller hvad klokken er. At holde fri er erstattet af frihed til selv at planlægge, hvordan og hvornår opgaven løses.

Men det grænseløse arbejde har en pris. Når grænserne mellem arbejde og fritid ophæves, flytter stressen ind. Det sker helt naturligt, når man er på hele tiden og presset i længere tid ad gangen. Krop og sind får aldrig en pause til at komme sig over en udfordring før vi går i gang med den næste.

 

En ældgammel reaktion

Stress er en moderne udløber af den urproces, der oprindeligt gjorde os i stand til at kæmpe og overleve en farlig situation her og nu.

Hjertet slår hurtigere, pulsen stiger og blodet størkner hurtigere end ellers. Mentalt styrker stress vores opmærksomhed og får adrenalinen til at pumpe, så vi bliver bedre til at koncentrere os og præstere.

 

Stresset eller travl?

I dag løser stadig flere opgaver derhjemme og på arbejde. Vi er langt mere produktive end for blot få årtier siden. Samtidig overgår vores ambitionsniveau alle tidligere generationers.

Der er forskel på at have travlt og på at have stress. Man kan sagtens have travlt uden at være stresset – og være stresset uden at have travlt.

Travlt har vi, når vi har meget at lave, men har kontrol og succes med de ting, vi får fra hånden.

Stress mærker vi, når vi har for mange ting, vi ikke har tid nok eller tilstrækkelige ressourcer til at udføre, eller som vi ikke har den afgørende indflydelse på at få til at lykkes.

 

Hvem får stress?

Det er ikke en særlig type mennesker, der får stress. Vi kan alle sammen få det.

Statens Institut for Folkesundhed spørger med jævne mellemrum danskerne om de føler sig stresset i deres hverdag. Det gør en tredjedel af danskerne af og til, mens ni procent er det ofte.

Geografisk er københavnerne de mest stressede, mens nordjyderne føler sig mindst stressede. Kvinder og mænd i alderen 25 til 44 år er hårdest ramt i netop de år, hvor de stifter familie og gør karriere.

Stress handler om, hvad vi bliver udsat for og hvor længe: En privat sorg. For meget arbejde. Mobning på jobbet, konstante deadlines og opgaver uden pause kan være ting, der udløser stress, hvis de står på i måneder og måske år.

Det spiller også ind, om vi er mere eller mindre følsomme over for pres. Vores ballast og summen af de oplevelser, vi har haft gennem livet, kan virke forstærkende eller forebyggende i forhold til at udløse stress. Er vi presset på flere fronter samtidig, stiger risikoen for at gå ned med stress.

Stress rammer det enkelte menneske, men er oftest forårsaget af forhold omkring personen – enten i privatlivet eller på arbejdspladsen.

 

Kommer snigende over tid

De færreste vågner op en morgen og tænker: Jeg har stress.

Ofte er det en tilstand, der kommer over tid og har symptomer, som kommer drypvist.

Måske lægger vi ikke mærke til, at vi passerer grænsen for, hvad vi kan overkomme. Måske fylder glæden og de sjove ting ikke så meget mere. Måske sover vi dårligt, er trætte og har svært ved at koncentrere os. Måske ændrer vi spise- og drikkevaner, bliver angste og irritable. Måske bliver vi konstant lagt ned af forkølelser, fordi immunsystemet er ikke eksisterende. Måske vi ikke længere har lyst til sex.

Stress-eksperter opfordrer til, at vi lytter til vores omgivelser: De er tit de første til at se, at vi er stressede. Hvis en ven, en kollega eller en ægtefælle reagerer på dig og spørger om du er stresset, så stop og mærk efter.

Stressforeningen understreger, at effektiv behandling af stress handler om at finde årsagen til stress og dernæst fjerne, begrænse eller undgå det, der udløser stress.

Der er ingen facitliste eller en overordnet one size fits all-metode til at bekæmpe stress. Tværtimod er der en individuel måde for hvert menneske, der rammes af stress.

 

To slags stress

Stress behøver ikke nødvendigvis at være skidt. Det kommer an på sammenhængen og varigheden.

God stress er den kortvarige tilstand, der gør, at vi er super-skarpe og får en opgave løst til tiden. Når opgaven er løst, slapper vi af, får masser af søvn og ”lander” på fødderne igen.

Skadelig stress er, når den pressede tilstand varer i måneder og måske år. Når stress står på i lang tid, præsterer vi dårligere og dårligere. En del af vores hjerne (hippo campus) skrumper og tager permanent skade. Risikoen for at stress bliver til hjertekarsygdom, diabetes og andre sygdomme stiger.

Langvarig stress opstår, når vi er presset på flere områder af vores liv på samme tid.

 

Har du stress?

Har du eller nærmer du dig stress? Tjek det i den stress-test, overlæge og ekspert i stress, Bo Netterstrøm har udviklet.

Første skridt er at opdage og erkende, at du har stress. Dernæst at tale med andre om det. F.eks. din praktiserende læge. Kig på, hvad du kan gøre for at ændre forholdene – og gør så noget ved det! Ikke i morgen eller når du er tilbage fra ferie. Nu. I dag.

”Stress rammer individuelt, men skal forebygges og håndteres i fællesskab,” lyder det fra Stressforeningen.

 

Hvem klarer servervagten?

Hvis du er ansvarlig for din virksomheds it, plejer du måske at have servervagten med i tasken, når du tager på ferie?

Det behøver du ikke at have. Vi kan passe jeres servere, mens du holder ferie. Rigtig ferie.

Derudover kan du gøre dig selv et par tjenester mere og reducere stress-elementerne:

Aftal med dine kolleger og din leder, at:

• en anden eller andre tager sig af dine opgaver, når du er på ferie
• der ikke ligger hasteopgaver til dig den første dag du møder ind fra ferie
• du et par dage inden du går på ferie, sætter farten ned og gør klar til at lande i din ferie
• du får det fra hånden, du kan inden du tager på ferie

Og nyd så din ferie – uden afbrydelse. Hiv stikket – lev livet offline!