Nyt om HCL Sametime 11.5
I dag, den 9. juli 2020, var det planlagt at den nye HCL Sametime 11.5 skulle være frigivet og tilgængelig. Desværre er dette ikke tilfældet.
HCL Sametime 11.5 er udskudt
Oprindeligt var der planlagt release i dag den 9. juli og et marketing- og salgs launch den 5. august. Dette har HCL besluttet at udskyde til den 10. November.
Andrew Manby fra HCL Software udtaler:
As with any dynamic market, and in time of COVID, HCL must be ready to react quickly to what our customer’s need. Because of this, HCL has decided to hold the official eGA and marketing launch until November 10th to add essential functionality.
Dette betyder altså at den officielle release er udskudt til den 10. november.
Den nye release skulle efter sigende indeholde HCL’s version af et videosystem i stil med Zoom og Teams. I udmeldingen fra HCL indikere man også at man vil tilføje yderligere funktionalitet i relation til COVID-19. Dette kunne meget vel være funktionalitet der skal konkurrere med blandt andet Teams, der som bekendt er blevet populært i denne tid hvor afstand og hjemmekontorer primært benyttes.
Tidlig adgang for eksisterende kunder
Dog udtaler Andrew fra HCL også at eksisterende kunder vil kunne få en no-charge Sametime 11.5 licens som gælder frem til november:
However, between August and November, and to meet the incredible demand from our BPs and Customers, HCL will enable all existing HCL customers and BPs to obtain a no-charge Sametime v11.5 license that’s valid until the end of November. Come November; they can elect to stop using it with no penalty or purchase a full license of the eGA version.
På spørgsmålet om hvordan det kommer til udtryk i perioden fra August til November, udtaler Mattias Hermansson, Product Specialist for Nordic region fra HCL, følgende:
When the free version is released in August it will be made available through Flexnet but with a different charge free part number.
Herfra glæder vi os til at se den nye version af HCL Sametime.
Skriv kommentar