Intelligent brugerstyring og automatisk synkronisering mellem Active Directory og IBM Notes.

Er jeres elever dem, der har adgang til allermest i virksomheden, fordi de har været tilknyttet alle afdelinger?
Kniber det med at få overblik over, hvem der kan hvad – eller hvem der er placeret hvor?

AD Sync mindsker arbejdsbyrden og minimerer antallet af fejl, fordi informationerne om brugerne kun skal vedligeholdes ét sted.

Tidskrævende og besværligt

Brugerstyring og opdatering af brugerdata er ofte lidt af en akilleshæl. De tager tid at håndtere og sætte op.
Ofte mister man overblikket over, hvem der egentlig har rettigheder til at gøre hvad. Og samtidig opstår der fejl, fordi der mangler opdatering af informationer om medarbejderne og deres rettigheder.

Slut med dobbeltarbejde

Alle informationer om brugere, postkasser og grupper styres i et Active Directory (AD). Og har I IBM Notes skal informationerne tastes ind der også.

Kender I til den slags dobbeltarbejde?

Det findes i rigtig mange virksomheder. Men sådan behøver det ikke at være. Med applikationen AD Sync til IBM Notes installeret kan I nøjes med at taste oplysningerne ind ét sted. AD Sync er intelligent brugerstyring på den halve tid!

Opret brugerne et sted

AD Sync til IBM Notes er en applikation, der er udviklet af Gravgaard & Co.

Applikationen sparer jer for en masse dobbeltarbejde, fordi I kan oprette jeres brugere et sted og synkronisere brugerdata automatisk.

Applikationen installeres i jeres Notes-miljø og bindes op i Windows. Herefter kan I nøjes med at oprette brugerne ét sted – i jeres Active Directory (AD). AD Sync sørger så for, at informationerne automatisk følger med ned i jeres IBM Notes og ud i de hjørner, I har defineret.

Hvad kan I bruge AD Sync til?

Som udgangspunkt lytter AD Sync til IBM Notes på det windowsbaserede Active Directory.

Det betyder i praksis, at I altid er på omgangshøjde, hvis en medarbejder skifter afdeling, adresse eller arbejdssted. AD Sync ændrer automatisk medarbejderens rettigheder. Programmet fjerner de gamle rettigheder og tildeler medarbejderen de nye politikker, postkasser og grupper.

Gør det selv

Når AD Sync er sat op og matcher jeres behov, kan I selv arbejde videre med applikationen. På den måde undgår I at skulle kontakte en konsulent hver gang I skal tilføje, ændre eller slette noget.

Det vigtigste er, at I fra start får koblet politikkerne og hierarkierne rigtigt sammen, så de afspejler jeres organisation og den måde I er opbygget på. Herefter sørger AD Sync for automatisk at gøre som I ønsker!

Vil I prøve AD Sync?

Skal vi installere AD Sync og gøre jeres brugerstyring intelligent?

Send os en besked eller giv os et kald!

Så slipper I for fremover at skulle håndtere og opdatere brugerrettigheder i hånden!

This post is also available in: enEnglish