Den 9. oktober udkommer IBM Notes 10 og med denne version revolutionerer IBM brugen af mobile enheder i virksomheder. 

IBM Notes har altid være kendetegnet ved sikkerhed og stabilitet. Platformen kendes også for at give mulighed for at brugere, lynhurtigt, kan lave en Notes applikation, der lige gør det man har brug for. 

IBM, der indgik en aftale med HCL Technologies i sommeren 2017, frigiver nu den næste store version – Notes 10. Med HCL Technologies har platformen fået et ordenligt spark fremad.

Den nye version kommer til at indeholde mange nye features. En af de største nye tiltag er, at man nu frigiver en Notes klient på iPad.

Dermed kan du med Notes 10 udvikle og skubbe en ny applikation ud til mobile enheder på én dag.

Fuld krypteret iPad applikation med Notes 10

Med apps til mobile devices tager IBM et kvantespring frem, så virksomheder, der benytter IBM Notes, på meget kort tid kan lave egne applikationer og skubbe dem ud til deres medarbejderes mobile enheder.

Samtidig kan virksomheder udnytte platformens meget høje sikkerhed og replikeringsteknologi, der har været noget af det bedste på markedet siden platformen udkom.

#Domino2025 roadmappet, som er IBM og HCL’s plan for Notes platformen kommer til at følge tesen om at det skal være så nemt som muligt for almindelige mennesker at lave applikationer. Den fremadrettede udvikling går imod mere drag-n-drop af komponenter, når man udvikler en ny applikation.

Med kombinationen af enkelthed for brugere at skabe nye applikationer og den nye mobile device klient, bliver platformen nu en af de hurtigste løsninger til at skabe sikre applikationer for virksomhederne.

Sådan fungerer IBM Notes til iPad

Klienten baserer sig på IBM Notes basisklienten og fungerer med alle eksisterende databaser man har på sin platform.

Ligesom på den tykke klient, kan man også få databaser ned offline på iPad versionen. Her er det kun mængden af lagerplads på din iPad, der stiller begrænsninger til hvor meget du kan have liggende offline.

Ligesom i klienten, foregår adgangen via det bruger-id, der er et kendetegn ved Notes platformen. Dette bruger-id sørger for en høj kryptering og sikrer at uvedkommende ikke kan tilgå data. Med den kendte replikering, kan en database også bruges offline. Det kunne f.eks. være i en flyver eller på en lokation, hvor der ikke er internet tilgængelig.

Om hvorvidt man kan logge ind med fingeraftryk vides ikke på nuværende tidspunkt. Meldingerne fra IBM er at det formentlig ikke er med i første leverance.

Flere designmuligheder i Notes 10

Med den nye mobile klient, kommer der også flere designindstillinger til en Notes database.

Selvom databaser fungerer direkte “out-of-the-box” til mobile enheder, kan tekster godt forekomme lidt små, hvis man f.eks. bruger font størrelser i 9 px. Derfor giver Notes Designeren i version 10 mulighed for at kunne bestemme om designelementerne skal vises på de mobile enheder eller ej. Det giver muligheden for at kunne lave et design til selve klienten og et mere tryk-venligt design til den mobile klient.

Android kan også glæde sig

IBM har valgt at lave klienten til iPad først. Det skyldes primært at den er meget nemmere at portere til IOS end til Android. I Android versionen af IBM Notes, skal der, ifølge IBM, tilpasses en del flere ting end til IOS.

En af de begrænsninger der er i iPad versionen, er at man ikke kan afvikle Java. Om denne restriktion også kommer til Android, selv om dette basalt set er java, vides ikke. Dette forhindrer dog ikke afvikling af java kode på selve serveren, men kun i klienten.

Notes 11 er allerede i gang

Når vi taler med folk i IBM, der er tæt på udviklingen, er det tydeligt at man gerne vil styrke platformen betydeligt. Det er derfor også interessant, når vi får at vide at planlægningen af Notes version 11 allerede er i gang.

Her går udviklingen mod at give den almindelige brugere mulighed for at udvikle applikationer enkelt og let. Man arbejder også på at gøre Domino miljøet mere selvadministrerende. Ifølge folk i IBM, er målet er at platformen skal kunne vedligeholde sig selv på længere sigt.

 

This post is also available in: enEnglish