Mærsk og Ukraine ramt af samme virus: Petya
Det er kun lidt over en måned siden, at virussen WannaCry lagde mere end 200.000 computere ned i hele verden, bl.a. på en række engelske hospitaler.
Nu har en ny virus Petya skabt furore hos bl.a. verdens største containervirksomhed Mærsk, oliegiganten Rosneft, den ukrainske regering og den ukrainske nationalbank. Dertil kommer en række ramte i Frankrig, Italien, Tyskland, Polen, England og USA.
Ransomware uden grænser
Petya og WannaCry ligner hinanden og er begge såkaldt ransomware. De kommer ind i virksomheden via en brist i Windows styresystemet og aktiveres typisk, når en medarbejder klikker på et link i en mail.
Den måde spredte både WannaCry og Petya sig og ramte computere over hele verden.
Center for Cybersikkerhed (CFCS)– der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste – overvåger konstant it-trusler mod Danmark og danske virksomheder.
CFCS har bekræftet, at Petya-angrebene var ransomware-angreb.
Med Petya fortsætter den bølge af cyberangreb, der har ramt private virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer de sidste år.
Hvad er meningen ransomware?
Penge.
Meningen med ransomware som Petya og WannaCry, der har hærget i 2017, har været at presse penge af de virksomheder, der er blevet inficeret.
Selvom eksperter beskriver både WannaCry og Petya som enkel hackersoftware, så har de skabt ravage og frustrationer for millioner af kroner, dollars og pund.
Formålet med denne form for hacking er nemlig at afpresse de ramte, når virussen har blokeret maskinen og låst alle data. De kan så købes fri typisk for et beløb på hvad der svarer til omkring 2.000 kr. Løsesummen skal betales i såkaldte bitcoins, der er en digitalt kryptovaluta, der kører uden om al normal regulering og beskyttelse af betalinger.
Står I for cyber-skud?
Hvis det kan ske for Mærsk, så kan det også ske for os, tænker du måske?
Og med rette.
For det kan ske i din virksomhed.
Det er ikke et spørgsmål OM, snarere om HVORNÅR.
Men lad nu være med at blive grebet af panik!
Brug kræfterne på at bruge nettet med omhu, f.eks. i den måde I dagligt åbner e-mails og klikker på links og på at være forberedt i stedet for.
Allerførst skal du og dine kolleger være på vagt, når I modtager mails fra folk I ikke kender. Med virusser som Peya og WannaCry kommer hackeren nemlig ind via et link i en mail. Et link som en medarbejder kommer til at klikke på.
Det kunne være en mail med et vedhæftet regneark. Eller en mail om en forsendelse fra PostNord. Eller en mail med en besked om et beløb, der står klar til udbetaling og lige mangler den sidste godkendelse.
Hvad kan du gøre i din virksomhed?
Der er en række ting I kan gøre selv for at forbedre jeres it-sikkerhed og for at gøre det så besværligt for hackere som muligt at komme ind i jeres it-systemer.
Det kan du læse mere om i artiklen: Secure DNS hjælper dine medarbejdere med at beskytte virksomhedens data.
Når du har læst artiklen ved du mere om, hvordan din virksomhed kan undgå at blive hacket, ligesom du får en grundlæggende viden om, hvordan en hacker overhovedet kommer ind i jeres it-system.
4 gode råd til at starte på
Du kan også få yderligere viden i guiden: Reducer risikoen for ransomware, der er udarbejdet af Center for Cybersikkerhed.
Her finder du bl.a. disse fire gode råd:
- Opdatér programmer f.eks. Adobe Reader, Microsoft Office, Flash Player og Java med de seneste sikkerhedsopdateringer. Højrisiko inden for to dage.
- Opdatér operativsystemet med seneste sikkerhedsopdateringer. Undgå Windows XP og tidligere versioner. Højrisiko inden for to dage.
- Begræns antallet af brugerkonti med domæne- eller lokaladministratorprivilegier. Disse brugere bør anvende separate uprivilegerede konti til e-mail og websurfing.
- Udarbejd en positivliste over applikationer af godkendte programmer for at forhindre kørsel af ondsindet eller uønsket software.
Er du i tvivl om, hvordan I skal gribe sikkerheden an?
Så giv os et ring og lad os guide dig, så I kommer godt fra start med at sikre jeres virksomhed bedst muligt.
Skriv til os på [email protected] – eller ring på +45 70 230 248
Skriv kommentar