By using our website, you agree to the use of our cookies.
By using our website, you agree to the use of our cookies.
+45 70 230 248 [email protected] Slotmarken 18, DK-2970 Hørsholm, Danmark 09:00 - 17:00 CEST

Kuno Vistrup

Kuno Vistrup Developer E-mail: [email protected]
Mobil: +45 30382581

Kuno Vistrup - Developer

Platforms uafhængig udviklingskonsulent, migration mellem Notes og Microsoft, udvikler af værktøjer i Microsoft

Kuno Vistrup kender sin Notes, men er meget velbevandret i og åben over for andre teknologier og platforme.

”Det meste foregår i dag mellem platformene, fordi kunderne vil have applikationer, der fungerer mellem programmerne og platformene. De vil have tilføjelser til eksisterende programmer, der gør dem i stand til noget meget specifikt.”

”Vi arbejder på kundernes præmisser, uanset hvilken platform de er på. Sådan er virkeligheden i dag. Virksomhederne bliver mere og mere platformsuafhængige. Det bliver vi også.”

Bygger broer mellem platforme

Kuno Vistrup har arbejdet med Lotus Notes siden 1998 og har sideløbende udviklet programmer til Microsoft Office pakken. Det være sig hjælpeværktøjer, der indarbejdes i båndet mellem MS Word og MS Excel eller applikationer bygget i Excel.

”Vi har arbejdet med it i mange, mange år. Vores palet er meget bred. Derfor kan vi bygge løsninger mellem systemerne. Det er det, der er det unikke. Det er det, der er forcen hos Gravgaard & Co.”

”Når man hyrer os, så hyrer man en erfaren brobygger. Vi kan ikke nødvendigvis selv bygge alle bropillerne, men vi ved en masse om at bygge broer. Og vi kan altid finde den rigtige mand til opgaven, så vi leverer den bedste løsning.”

Erfaring og overblik

Stabilitet og loyalitet er de nøgleord, der bedst beskriver Kuno Vistrups professionelle liv.

Han kommer oprindelig fra forsvaret, hvor han integrerede radarsoftware til flyvevåbnet.
Før han landede hos Gravgaard & Co satte han sit it-præg på Kommunernes Revision, der siden blev overtaget af BDO.

”Jeg er den meget stabile type, der ikke skifter hvert andet øjeblik. Det er slet ikke mig. Jeg kan godt lide, at der er ro på tingene og at der er ro til at sætte sig ordentligt ind i sagerne.”

Kuno Vistrup var ansat på begge arbejdspladser i 19 år.

Ingen induktiv Fedtmule-programmering

Kuno Vistrup er en grundig mand. Han sætter sig ind i tingene, helt ned i detaljen FØR han går i gang med en opgave.

”Jeg har aldrig været ham, der kaster sig over opgaven og kører derudaf. Jeg tænker mig om først. Jeg vil gerne have detaljen med fra start af, så jeg ikke står og mangler den senere i projektet.”

”Jeg er meget visuel og tænker i bokse. Derfor ser du mig ikke uden et stykke papir og en blyant. Jeg sætter mig først og tegner og får overblik over, hvad opgaven går ud på og på hvad den indeholder.”

”Når jeg så har boksene og tegningen på plads, sætter jeg mig til tasterne og begynder at kode.”

”Så mig er der ikke noget induktiv Fedtmule-programmering over,” siger Kuno Vistrup med henvisning til tegneseriefiguren, der uden at kende retning og mål okser derudaf og skifter retning hver gang nogen siger skift.

Afslutteren

Med årene og alderen kommer indsigten i, hvordan man udfolder sine kompetencer bedst muligt. Kuno Vistrup ved, at han ikke er første mand ud af startblokken.

”Jeg trives allerbedst, når jeg kommer ind i et projekt, der allerede er i gang. Jeg er god der, hvor projektet er på vej ud over stepperne.”

Kuno Vistrup leverer allerbedst, når han er sidste mand, der bringer stafetten over målstregen.

”Jeg er ham, der bliver ved, når de andre er trætte eller har givet op. Så fortsætter jeg med at taste!”

”Jeg er den gode afslutter og den type konsulent, der godt kan lide at se projektet slutte. Det betyder meget for mig, at jeg får tingene fulgt helt til dørs.”

Dialog med kunden er alfa-omega

En god udviklingskonsulent er ikke bare en, der kan lave god kode. Det er ifølge Kuno Vistrup også en konsulent, der er ærlig over for kunden.

”Det handler om at have en god ping-pong og dialog med kunden, så vi afleverer det rigtige produkt som kunden virkelig kan bruge til noget.”

”Kunden har altid ret, men det er min opgave at klæde ham på til at have det!”

”Hvis en kunde kommer og vil have et eller specifikt, så får han det. MEN – hvis jeg kan se, at det ikke spiller, så fortæller jeg ham det. Jeg har samtidig forberedt et alternativ til ham. Det er min opgave at vise kunden, hvilke muligheder, der rent faktisk er.”

”Jeg er et meget ærligt menneske, og jeg synes det ville være uærligt ikke at fortælle kunden, hvis noget er urealistisk inden vi går i gang.”

”Jeg er ikke helligere end paven. Men jeg har en høj moral, og jeg sætter en ære i, at en aftale er en aftale.”

This post is also available in: enEnglish